Hvem kører bussen?


Hvem er det egentlig, der styrer dit sind og humør i dagligdagen? Her kan du lære om, hvordan du tager kontrol over dit sind og humør. Dine følelser er nemlig uomtvisteligt forbundet til fysiologi. Skellet mellem fysiologi og psykologi er nemlig en kulturel illusion, hvilket lægevidenskaben i den vestlige verden også langsomt er ved at finde ud af. Der er faktisk en del studier, der viser, at denne opdeling nok har været en stor fejl i tidernes morgen. Desværre tager det tid at ændre 400-500 års tradition.


Den gode nyhed er, at det faktisk betyder, at man ikke behøver at spise piller for at ændre sit humør. Det er faktisk en rigtig god start at rette ryggen og smile. Prøv selv denne lille øvelse. 


Skift holdning - skift humør

1.

Stil dig et sted, hvor der er god plads omkring dig.

2.

Se op på loftet/himlen, stræk armene ud til siden og vend håndfladerne opad, så du ligner et kors. 

!

Den måde, du står på, når du er glad eller ked af det, hænger sammen med følelsen. Det er derfor, at folk hænger med hovedet, når de er kede af det. 

3.

Imens du står og kigger opad med armene ud til siden, skal du nu smile så meget, du kan (eller lade som om du smiler). Bliv ved med at stå sådan i mindst ét minut.

4.

Prøv at se, om du kan have det dårligt over et eller andet uden at ændre den måde, du står på. 

!

Som du kan se, er det ikke let at være ked af det, når man står sådan. Faktisk kan du også påvirke dit humør ved at ændre rytmen på din vejrtrækning.

Se detaljer
- +
Udsolgt