Kreativ Visualisering


Der er masser af forskning, der viser de gavnlige effekter ved at forestille sig ønsket adfærd bl.a. i sport. Der er for eksempel studier, der viser, at du kan opbygge næsten lige så meget muskelmasse ved at tænke på at træne, som du kan ved faktisk at træne. Dette skyldes, at du både danner nye neurologiske mønstre i din hjerne, når du handler, og når du tænker på at handle. Faktisk er det i nogen tilfælde bedre at tænke på det end at gøre det i virkeligheden, men det er en lidt anden debat.


Det, der er vigtig for dig at vide lige nu, er, at du har meget at vinde ved at anvende metoderne herunder.

Bedre Relationer 

1.

Tænk på en person, som du gerne vil have et bedre forhold til.

Det kan være et familiemedlem, en kollega eller en kunde. 

2.

Læg mærke til, hvordan du tænker på denne person. Virker personen større eller mindre end dig? Hvordan er personens ansigtsudtryk?


!

Det er ikke uden grund, at det fx hedder at se op til/ned på andre. Det er en sproglig afspejling af den måde, vi forstår vores relationer til andre.

3.

Ændr din forestilling om personen, så den er mere lige. Du kan fx gøre personen lidt mindre for dit indre øje, så I er lige høje.

4.

Ændr personens ansigtsudtryk, så det er mere venligt og imødekommende.


5.

Forestil dig personen med de nye ændringer i tre fremtidige episoder. På den måde træner du din hjerne til at se vedkommende i et nyt lys fremover. 

Bedre Indsigt

1.

Tænk på en situation, der ikke gik, som du ønskede. 

2.

Tænk på situationen fra dit eget perspektiv, og læg mærke til, hvad du tænkte, følte, hørte og så.


3.

Sæt dig i den anden persons sted og “vær den anden person”. Læg mærke til, hvad du tænkte, følte, så og hørte som den anden person.


4.

Forestil dig, at du flyver ud og ser situationen neutralt udefra. Læg mærke til de to personer (dig og den anden person). Hvad sagde de? Og hvordan opførte de sig?


5.

Oplev situationen fra dit eget perspektiv, og læg mærke til, hvad der har ændret sig med den nye viden, du har fået fra de andre perspektiver.



Se detaljer
- +
Udsolgt